Vilde Viking

Ill: Claus Rye Schiebeck

Gyldendal 2014

Bagsidetekst:

”Der findes to slags mennesker, lille Svend,” siger onkel Halgrim. ”Vikinger og tøsedrenge.”

Lille Svend synes, at hans onkel Halgrim er verdens sejeste. Han kan bande, han kan drikke mjød, han er stærk som en okse, og så kan han fortælle historier. Jo, onkel Halgrim er den vildeste viking i byen. Det er der slet ingen tvivl om …

Anmelderpluk:

” … gennemsyret af humor og lune … overlegen og veloplagt leg med sproget …Glenn Ringtved har netop modtaget Gyldendals Børnebogspris på 100.000 kroner. Og med det sproglige overskud, han lægger for dagen i denne dejlige børnebog, forstår man godt hvorfor.”  ***** (fem) fine stjerner i Nordjyske

Vilde viking er en velskrevet børnebog til de mindste. Fint får forfatter Glenn Ringtved fortalt en charmerende vikingehistorie, hvor der er lagt stor vægt på humor. Og Vilde viking er virkelig sjov! Især Glenn Ringtveds forslag til vikingetidens bandefraser, og hvad vikinger måske har haft kaldt hinanden af skældsord, rammer plet” ***** (fem) stjerner i KultuNaut

“Humørfyldt, charmerende og godt fortalt vikingehistorie med herlige illustrationer fulde af stemning og farver” Lektør