lovedrug

Gyldendal, 2004

Jeg startede egentlig med bare at skrive lidt på må og få, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle lave. Jeg skrev lidt om min egen fortid som bokser, om at løbe til man glemte sig selv, om ensomhed og ungdomsforvirring og den slags. Egentlig noget, der kunne være blevet en nøgleroman. Men da mit liv tog en drastisk drejning, da jeg som 20-årig mødte min kone Berit, og vi hurtigt derefter fik vores ældste søn, Emil – tja, så var der ikke så meget mere at skrive om;-) Det passede i hvert fald ikke ind i historien om Dennis. I stedet lavede jeg en connection mellem den maniske træning og stoffer – og det er ikke helt ved siden af …

Anmelderpluk:
En ungdomsroman (…) af de mere vellykkede af slagsen … Bogen er en herlig ungdomsroman … Der er knald på sproget fra start, det er velskrevet og let læst … Glenn Ringtved rammer med overbevisning den ånd og de tanker, der går gennem et ungt forvirret hoved.
**** fra Jesper Gaarskjær i Nordjyske

Dennis er en troværdig hovedperson, hans rast- og retningsløse energi sitrer i denne meget lidt MTV-agtige beskrivelse af en almindelig drengs vej ind i misbruget. Også de øvrige personer virker præcist tegnede uden at være helt entydige og sjældent har Hjørring virket mere trøstesløs.
**** i Berlingske

Den er spændende og godt skrevet, og sports- og skoletrætte drenge vil genkende meget.
Folkeskolen