Ill: Rasmus Jensen
Gyldendal 2012
En bog, som jeg har skrevet på i mindst otte år, nogle gange med flere års mellemrum. Af en eller anden grund blev den ved med at dukke op i min bevidsthed, men jeg var hele tiden i tvivl om, hvilken retning den skulle tage. I starten var James Mus en meget hemmlig agent, men det gik jeg fra, og jeg synes egentlig, den er landet ganske fint. Bogen handler om musen James, der kun tænker på sig selv og på at fylde sig med ost og jagte pigemus. Da hans egoisme tager overhånd, straffes han af en fe, der tryller ham om til et menneske. Spørgsmålet er bare, om ikke menneskelivet er lige sagen for sådan en som James Mus …?
Anmelderpluk:
Bogen er flydende fortalt i et moderne sprog, som vil vække genklang hos børnene. Dejligt at se, at forfatteren mestrer dette uden at kamme over og i stedet ende med at tale ned til læseren … man kommer straks til at tænke på den gamle fabel Bymusen og landmusen, dog har denne forfatter formået at modernisere historien samtidig med at han moraliserer over nutidens egoistiske samfund … En rigtig god bog til både højtlæsning og selvlæsning … (Maria Sjøblom/lektør)
Charmerende læsning. (Bogmagasinet)