Ill: Lisbeth Eugenie Christensen
Nordjyske Landsbibliotek, 2004

Uha, jeg får helt koldsved af at tænke på denne udgivelse. Jeg besøgte 28 1. klasser i 28 nordjyske kommuner på to uger, hvilket vil sige ca. tre om dagen!!! Hver klasse skulle fortælle om deres kommune, hvorpå jeg så skulle strikke en form for fortælling sammen. Jeg skrev historierne om familien på campingtur, når jeg kom hjem om aftenen. Det var en arbejdsdag på ca. 18 timer, kun afbrudt af seks timers søvn. Resultatet blev faktisk overraskende godt – bemærk især lektørudtalelsen. De fåes ikke meget bedre!

Anmelderpluk:
Et herligt og originalt indslag i en regional læsekampagne … En fornem børneudgave af Turen går til Nordjylland … En dejlig oplæsningsbog … Alle andre regioner i Danmark må misunde sådan en læselystbog.
Lektør

Det er faktisk lykkedes at lave en rejsefører for regionen, der er både morsom og lærerig.
Bogmarkedet