far_mor_og_hele_balladen

Ill: Mette-Kirstine Bak
Gyldendal, 2008

Denne bog om Gilbert, som ikke rigtig kan leve op til sine forældres billede af, hvordan det perfekte barn skal være, blev skrevet i et øjebliks frustration over visse forældres egoisme og manglende overskud til deres børn. Måske er det i virkeligheden mindre en børnebog end en arrig pegefinger til forældre, der gerne vil have hele pakken, men ikke er indstillet på at give afkald på lidt af det søde liv …

Anmelderpluk:

Det er en indtagende historie i bramfri vendinger om godhjertede forældre på randen af et nervøst sammenbrud. Der er en fin dækning af af far og mors hverdag stillet op imod deres forventninger vedrørende børnehold.
Steffen Larsen i Politiken

Forfatterens niende billedbog, på ny i selskab med en af de bedste danske illustratorer. Et nyt, vellykket parløb … en sprudlende og næsten ond billebog … teksten er vittig og grovkornet … Bogen har appel til voksne oplæsere med blot den mindste smule humor og selvironi, og ungerne vil more sig over en lidt grovkornet humor i både tekst og billeder.
Lektør

Far, mor og hele balladen er en rigtig skøn fortælling om at livet ikke altid bliver, som man forestillede sig det … Det er bestemt ikke en politisk korrekt bog …  de farvestrålende og meget humoristiske illustrationer supplerer fint iog bygger med sin fantastiske detaljerigdom videre på historien. En dejlig bog!
Metteline Lykke Rasmussen, Fortællingen.dk

 

En sjov fortælling med et genialt sammenspil mellem tekst og billede og en børnesolidarisk morale der burde svie lidt til de voksne.

Læsetips for voksne, Tårnby Kommunebiblioteker