Ill: Naja Conrad-Hansen
Gyldendal, 2000
En lidt spøjs bog, som blev til på en endnu mere spøjs måde. Jeg blev ringet op af Gyldendal en fredag og spurgt, om jeg kunne have en billedbogstekst klar til mandag morgen. Den skulle bruges til en konkurrence for eleverne på Danmarks Designskole. Fuld af selvtillid sagde jeg ja og satte mig frejdigt til computeren … hvorefter der skete absolut ingenting! Jeg havde intet i mig. Og blev naturligvis mere og mere desperat, som weekenden gik. Søndag eftermiddag lånte jeg et sommerhus for at få fred og ro. Stadig intet at hente. Indtil jeg kom i tanke om mit gamle trick med at slukke for både hjerne og computerskærm og bare skrive løs. Og så gik det ellers over stok og sten. Historien er stort set skrevet på sort skærm. Det er absolut ikke en af mine favoritter, men omstændighederne taget i betragtning går den lige an …
PS. Jeg kan godt lide Steffen Larsen …
Anmelderpluk:
Vinder blev Naja Conrad-Hansen. Glenn Ringtved var det allerede. Han har et godt tag påat skrive kort og billedbogstonen, sproget og løjerne i det hele taget.
**** fra Steffen Larsen i Aktuelt
Glenn Ringtved er en dreven fortæller med sans for tilværelsens selvmodsigelser. Han er efterhånden en af de sjoveste børnefortællere, vi har.
Steffen Larsen i Qpeople
Ringtveds fortælling (…) har et godt anslag: Prinsessen er et eventyrligt element, paparazzo-problematikken er aktuel og spejler samtidig alle børns behov for at have noget for sig selv.
Kim Skotte i Politiken
Ringtveds mundrette fortælling (…) er både humoristisk og alvorlig … En moderne og anderledes prinsessehistorie, som kan give stof til eftertanke …
Lektør
Foruden at ligne en satire (…) er dette først og fremmest en uhøjtidelig gang underholdning bygget over den gode gamle eventyrskabelon, men med et par underfundige småjusteringer … Stilen i både tekst og billeder er balladeagtig, skæg og forvreden.
Lektør